Grøn drue · Tidlig modning

Melon de Bourgogne

Melon de Bourgogne er hoveddruen i Muscadet omkring Nantes. Sur lie-lagring kan tilføre tekstur og gærpræg uden at ændre druens relativt diskrete aromatik.

Canonical druemelon-de-bourgogne1 registrerede synonymer
Atlasprofil

Melon de Bourgogne i struktur

Sødme
Syre
Tannin
Fylde
Oprindelse
Bourgogne, men historisk etableret ved Nantes
Modning
Tidlig
Aromatik
2/5
Klima
Køligt, maritimt og nedbørsrigt

Synonymer: Melon B

CitronGrønt æbleHavsaltGær ved sur lie

Identitet og oprindelse

Melon de Bourgogne har sin historiske oprindelse i Bourgogne, men historisk etableret ved Nantes. Det dokumenterede eller sandsynlige forældreskab er Gouais blanc × Pinot.

Hvordan smager Melon de Bourgogne?

Den redaktionelle normalprofil er syre 4/5, tannin 0/5, fylde 2/5 og aromatisk intensitet 2/5. Typiske pejlemærker er citron, grønt æble, havsalt, gær ved sur lie. Tallene er ikke en bedømmelse af kvalitet; de beskriver et nyttigt midtpunkt på tværs af tørre vine.

Klima og modning

Køligt, maritimt og nedbørsrigt. Druen modner tidlig, men højde, breddegrad, udbytte og høsttidspunkt kan flytte både syre, alkohol og aromaprofil.

Stilarter

Muscadet, Muscadet sur lie er de vigtigste stilspor i atlaset. Samme drue kan smage væsentligt forskelligt, når den bruges til bobler, tør vin, sød vin, fadlagring eller skindkontakt.

Synonymer og almindelig forveksling

Melon B registreres som synonymer eller etablerede navne omkring Melon de Bourgogne. Muscadet er appellation/vinstil; Muscat er en aromatisk druefamilie. De to navne ligner hinanden, men har ingen identitetsmæssig forbindelse.

Sådan bruger du druen ved køb

Brug druen som første smagssignal, men læs altid region, årgang, producent og alkoholprocent med. Appellationen kan afgrænse udbytte, sorter og metode, mens producentens valg afgør ekstraktion, gæring og lagring. Vinblikket holder derfor drue, sted og vinhus som separate, forbundne entiteter.

Dokumentation

Kilder og datagrundlag

Vinblikket skelner mellem officiel identitet, juridisk oprindelse og redaktionel fortolkning. Kilderne dokumenterer rammen; smags- og historieteksten er vores forklaring.