Grøn drue · Sen modning

Glera

Glera er hoveddruen bag Prosecco. Navneskiftet tydeliggør forskellen mellem druen og den geografisk beskyttede vinbetegnelse.

Canonical drueglera1 registrerede synonymer
Atlasprofil

Glera i struktur

Sødme
Syre
Tannin
Fylde
Oprindelse
Nordøstitalien/Slovenien
Modning
Sen
Aromatik
3/5
Klima
Moderat; bakker hjælper dræning og aroma

Synonymer: Prosecco (historisk sortnavn)

PæreÆbleHvide blomsterCitrus

Identitet og oprindelse

Glera har sin historiske oprindelse i Nordøstitalien/Slovenien. Sortens præcise genetiske baggrund skal læses i det internationale sortsregister, fordi historiske navne ikke altid svarer til genetisk identitet.

Hvordan smager Glera?

Den redaktionelle normalprofil er syre 4/5, tannin 0/5, fylde 2/5 og aromatisk intensitet 3/5. Typiske pejlemærker er pære, æble, hvide blomster, citrus. Tallene er ikke en bedømmelse af kvalitet; de beskriver et nyttigt midtpunkt på tværs af tørre vine.

Klima og modning

Moderat; bakker hjælper dræning og aroma. Druen modner sen, men højde, breddegrad, udbytte og høsttidspunkt kan flytte både syre, alkohol og aromaprofil.

Stilarter

Prosecco DOC, Conegliano Valdobbiadene DOCG, Asolo Prosecco er de vigtigste stilspor i atlaset. Samme drue kan smage væsentligt forskelligt, når den bruges til bobler, tør vin, sød vin, fadlagring eller skindkontakt.

Synonymer og almindelig forveksling

Prosecco (historisk sortnavn) registreres som synonymer eller etablerede navne omkring Glera. Prosecco er en beskyttet vintype/appellation, mens Glera er druen. De to bør ikke modelleres som samme entitet.

Sådan bruger du druen ved køb

Brug druen som første smagssignal, men læs altid region, årgang, producent og alkoholprocent med. Appellationen kan afgrænse udbytte, sorter og metode, mens producentens valg afgør ekstraktion, gæring og lagring. Vinblikket holder derfor drue, sted og vinhus som separate, forbundne entiteter.

Dokumentation

Kilder og datagrundlag

Vinblikket skelner mellem officiel identitet, juridisk oprindelse og redaktionel fortolkning. Kilderne dokumenterer rammen; smags- og historieteksten er vores forklaring.