Blå drue · Middel modning

Cabernet franc

Cabernet franc kan være silkeblød og blomstrende eller stram og urtepræget. Den er både en vigtig selvstændig Loire-drue og genetisk ophav til flere Bordeaux-sorter.

Canonical druecabernet-franc1 registrerede synonymer
Atlasprofil

Cabernet franc i struktur

Sødme
Syre
Tannin
Fylde
Oprindelse
Vestfrankrig
Modning
Middel
Aromatik
4/5
Klima
Køligt til moderat; modner tidligere end Cabernet sauvignon

Synonymer: Breton

HindbærViolGrafitUrter

Identitet og oprindelse

Cabernet franc har sin historiske oprindelse i Vestfrankrig. Sortens præcise genetiske baggrund skal læses i det internationale sortsregister, fordi historiske navne ikke altid svarer til genetisk identitet.

Hvordan smager Cabernet franc?

Den redaktionelle normalprofil er syre 4/5, tannin 3/5, fylde 3/5 og aromatisk intensitet 4/5. Typiske pejlemærker er hindbær, viol, grafit, urter. Tallene er ikke en bedømmelse af kvalitet; de beskriver et nyttigt midtpunkt på tværs af tørre vine.

Klima og modning

Køligt til moderat; modner tidligere end Cabernet sauvignon. Druen modner middel, men højde, breddegrad, udbytte og høsttidspunkt kan flytte både syre, alkohol og aromaprofil.

Stilarter

Loire-enkeltdrue, Bordeaux-blend, Rosé er de vigtigste stilspor i atlaset. Samme drue kan smage væsentligt forskelligt, når den bruges til bobler, tør vin, sød vin, fadlagring eller skindkontakt.

Synonymer og almindelig forveksling

Breton registreres som synonymer eller etablerede navne omkring Cabernet franc. Urtepræg er ikke automatisk en fejl; intens grøn peber kan dog pege på lav modenhed eller høj methoxypyrazin-koncentration.

Sådan bruger du druen ved køb

Brug druen som første smagssignal, men læs altid region, årgang, producent og alkoholprocent med. Appellationen kan afgrænse udbytte, sorter og metode, mens producentens valg afgør ekstraktion, gæring og lagring. Vinblikket holder derfor drue, sted og vinhus som separate, forbundne entiteter.

Dokumentation

Kilder og datagrundlag

Vinblikket skelner mellem officiel identitet, juridisk oprindelse og redaktionel fortolkning. Kilderne dokumenterer rammen; smags- og historieteksten er vores forklaring.